Alufælge

Min kammerat og jeg elskede at vædde. Vi var faste tilskuere på Odense Stadion, og før hver eneste kamp blev der oddset på både første målscorer og resultat. Hvis vi vandt, gik vi oftest i byen på en natklub og brugte alle pengene på sprut, og hvis vi tabte blev det i stedet til en øl eller ti ved den lokale bar. Det blev altså til fuldskab ligegyldigt hvad. Det var dog ikke kun på fodbold at vi væddede – nej, det var nærmest alt. Min kammerat kunne finde på at sige ”jeg vil vædde 100 kroner på, at vi ser en gul bil indenfor de næste 5 minutter” mens vi var ude at køre – og ja,

det er ikke engang nogle af de mest vanvittige væddemål han har sat i gang. Jeg er stadig den dag forbløffet over, at han ikke er endt som ludoman, for hans spillegen var altid aktiveret. Et af de sjovere væddemål var, at vi blev enige om, at hvis en af os ikke var gift inden vi var blevet 30, ville man skylde den anden et par spritnye alufælge. Det væddemål blev jeg desværre den store taber af, da jeg havde fundet mig en kæreste, som ikke lagde det store i at blive gift – men væddemålets regler var blevet fastlagt, og der er en stor forskel på at være kærester og at være gift, så jeg måtte punge ud. Jeg købte derfor nogle smarte alufælge på Alu-Wheels hjemmeside, som jeg vidste ville passe min kammerats bil perfekt!

Jeg har aldrig rigtig forstået det princip med, at man ødelægger ting for andre. Det er jo ikke fordi, at man som sådan får noget ud af det selv, så hvorfor dog gøre det? Det kan godt lyde lidt pladderhumanistisk, men jeg tror altså på, at vi ville få en bedre verden, hvis alle lige tog et par minutter ud af deres hverdag, og brugte dem på at glæde andre mennesker. Jeg har derfor heller aldrig været typen, der har stjålet en cykel eller taget en pakke tyggegummi fra kiosken. Selv hvis jeg var fuld, og skulle gå hjem, så kunne jeg aldrig finde på at tage en anden persons cykel. Forleden, da jeg var færdig med et møde inde i byen, kom jeg ud til min bil, og jeg kunne på afstand se, at der var noget galt. Nogle havde trukket deres nøgle henad siden på min bil, og lakken var fuldstændig ødelagt. Min eneste reaktion var egentlig hvorfor? Hvorfor dog gøre det? Jeg ved, at jeg ingen reelle fjender har, så der kan næppe være et motiv bag.

Heldigvis kunne Autolakering Amager (http://www.biloens-autoservice.dk/vi-tilbyder/autolakering.aspx) hurtigt klare det, men det er jo stadig træls, at man skal bruge tid og penge på at fikse noget, som ikke havde behøvet at ske. Efter autolakeringen kørte jeg tilbage til stedet, hvor det skete, og opdagede et sikkerhedskamera. Butikken overfor kunne vise mig, at det var en person, som jeg aldrig havde set før, som havde gjort det. Hvorfor finder jeg nok aldrig ud af, men nu har politiet i det mindste ansigt på gerningsmanden.